Catrines hjerte kommunikerer med Rigshospitalet og om nødvendigt kan hjertet fjernstyres for at falde ind i rytmen igen. I andet afsnit af ’Liv i fremtiden’ ser vi nærmere på wearables og insidables, som Catrines indopererede apparat, og hvordan de nye teknologier bliver helt centrale i fremtidens behandlingssystemer. Kristian Hart-Hansen, CEO for Leo Innovation Lab og Jan Madsen, professor ved DTU åbner døren til en verden, hvor en fuldt funktionsdygtig computer er på størrelse med et sandkorn – og derfor kan sendes ind i kroppen, eller hvor en app på mobilen diagnosticerer lige så godt som en dygtig speciallæge.  Til sidst kan du som altid møde Ida Sofie Jensen fra Lif og Peter Huntley fra Medicoindustrien til en refleksion over programmets tema. 

Share | Download(Loading)